top of page

OEKO-TEX Certifikater

Hos Herning Fabrics arbejder vi med farvning og forædling af tekniske metervarer til tekstilindustrien.

Vi kombinerer mange årtiers erfaring med moderne teknologi og en dokumenteret tilgang til miljø og kvalitet. Produkternes base kommer ofte fra os og derfor vil vi gerne give et solidt udgangspunkt for materialernes videre rejse i livscyklussen. 

Vores produktion er både OEKO-TEX® STANDARD 100 og OEKO-TEX® STeP certificeret – to anerkendte Europæiske standarder, som tilsammen sikrer, at tekstiler der afleveres fra vores procestrin er testet, produceret og dokumenteret efter nogle af de strengeste internationale krav.
 

Disse certificeringer betyder dermed, at det tekstil, der forlader vores farveri, allerede opfylder centrale krav til sikkerhed og ansvarlighed – og dermed danner et solidt grundlag for, at det færdige produkt senere kan bære enten OEKO-TEX® STANDARD 100 eller OEKO-TEX® MADE IN GREEN, hvis de øvrige produktionsled også er certificerede.

 

OEKO-TEX® STANDARD 100 – testet for skadelige stoffer

OEKO-TEX STANDARD 100-certificering er et sundhedsmærke, som betyder, at alle materialer og komponenter, der behandles i vores farveri, er testet for skadelige stoffer og godkendt i henhold til OEKO-TEX®’s MRSL (Manufacturing Restricted Substances List) krav.
 

For vores kunder betyder det, at I kan dokumentere test og kemikaliesikkerhed i jeres egne produkter uden at skulle foretage omfattende separate tests.

For slutbrugeren betyder det, at tekstilet, når det afleveres fra os, er testet for skadelige stoffer og hvis de andre produktionsled også er OEKO-TEX Standard 100, i sidste ende er sikkert at have tæt på huden – uanset anvendelse.


Certifikatnummer: 23002085
Udstedt af: OEKO-TEX® / IFTH

 

OEKO-TEX® STeP – dokumenteret ansvarlig produktion

Herning Fabrics er også OEKO-TEX® STeP-certificeret (Sustainable Textile Production).

Det betyder, at hele vores produktionssted – ikke kun materialerne – er vurderet og godkendt ud fra seks områder: miljø, energi, kemikaliehåndtering, arbejdsvilkår, sundhed & sikkerhed samt ledelsessystemer.


For dig som samarbejdspartner sikrer det, at jeres leverandør lever op til dokumenterbare europæiske standarder og kan indgå som et certificeret led i jeres egen værdikæde. 

For slutbrugeren er det en garanti for, at tekstilerne er fremstillet under kontrollerede og ansvarlige forhold.

Når STeP-certificerede produktionsled forbindes – fra farvning til syning – skabes grundlaget for, at det færdige produkt kan bære OEKO-TEX® MADE IN GREEN-mærket. 


Certifikatnummer: 23002085
Udstedt af: OEKO-TEX® / IFTH

bottom of page